Til HDK 1930

Jeg havde den fornøjelse at deltage i jeres løb lørdag den 18. august. Jeg vil gerne skrive lidt om den tur.
Mit navn er Bjørn og jeg bor i Kulhuse ved Jægerspris. Jeg køre i øjeblikket på en Yamaha Virago 920 fra 1983. Denne cykel har jeg lånt af min svoger. Mit kendskab til HDK 1930 er at jeg kender Zimmer, Lars H. og Torben.
Nu skulle jeg jo fortælle om den hyggelige oplevelse jeg havde fra da jeg startede med at mødes hos Lars H. hvor Zimmer og Torben også var.
Vi fulgtes til Stenløse hvor vi spiste morgenmad sammen med ca. 12 andre gutter og gutinder. Vejret var fint trods årstiden (og den danske sommer i almenlighed). Lars H. Zimmer og Torben havde lagt ruten som vi efterfølgende skulle køre. Ruten lå omkring Buresø, Slangerup, Arresø videre til Hundested hvor man skulle nå færgen til Rørvig for at forsætte til Lars h. sommerhus. Da vi nåede til Hundested sejlede færgen for næsen af os.
Vi fik en ½ time ved kajen, hvor jeg blandt andet fik at vide at denne (motor)cykel som jeg kørte på havde 3 fejl. 1. den havde den forkerte farve (hvid). 2. den lød forkert i motoren. 3. det var det forkerte mærke på tanken. De andre tog med færgen og jeg kørte tilbage da jeg skulle i byen med min kone om aftenen.
Nu bliver det ikke denne tur jeg vil huske, med min gode ven og kollega Torben. Jeg blev ringet op søndag aften den 19. af Zimmer og fik at vide Torben var kørt galt og dræbt på stedet. Der fløj mange tanker igennem hovedet. Hvordan, Hvorfor, det er ikke rigtigt.
Jeg lærte Torben at kende hos N. Carlo Jensen, og allerede første gang vi arbejde sammen var der en rigtig god kemi. Torben og jeg begyndte også at komme sammen privat, hvor han lærte min kone og vores to piger at kende.
Torben var altid flink og rar at være sammen med. Fuld af godt humør, men han kunne også være sær, så blev han kaldt ”Ulla”.
Jeg lånte engang en dobbelt cd. Torben mente helt bestemt at der var to skiver i den, men der var kun én.
Hver gang vi var sammen skulle jeg høre for at jeg havde taget den, men det var altid et smil det blev sagt. Torben brugte meget de samme ord. Som for eksempel ” lige en skvis”, som betyder lidt mere kaffe. ” Lad os spare tid”, en øl pause. ”Kan du høre hvad jeg siger til dig, siger jeg til dig”. Jo det skal siges 2 gange.
Jeg spurgte engang Torben, hvis jeg køber en gammel motorcykel om han så ville hjælpe mig. Det ville han gerne bare det var en Harley. Jeg har sagt til min kone at nu skal det være en Harley, men der kan godt gå et stykke tid, men det bliver en Harley. Jeg håber så der er nogen som kan hjælpe mig til den tid.
Torben, du vil altid have en plads i mit hjerte, vi vil aldrig glemme dig. Tak for turen, men den blev alt for kort.

ÆRET VÆRE TORBEN’S MINDE.
Bjørn Rasmussen, Kulhuse.

---------------------------------------------

En rigtig god ven og kammerat er blevet taget fra os, du vil aldrig blive glemt, du havde din egen stil når du kørte med soveposen foran på styret, og sadeltaskerne fyldt med strips, ja altid hjælpsom og klar med en frisk replik, TH `brevkasse- jo der kom mange fine klummer fra dig, dem vil vi alle savne- Jeg personligt vil aldrig glemme vores tur til oldtimer på mosten 2007, hvor vi senere på natten sad og stenede ude på marken under stjernerne og blev filosofiske, så når der komme stjerner på himlen så vi jeg altid tænke på det vi talte om Torben, frihed, de svenske skove og selvfølgelig Norge som du holdt så meget af, jo du bliver savnet i HDK 1930 som var din klub, som du brændte for, du var en af grundstenene i klubben.
Æret være Torben`s minde…………………..
HD. Hilsen Tømrer.