FØRST LIDT FORHISTORIE

Faderen til de 2 brødre Ejnar & Svend Friis-Hansen var den egentlige første Harley Davidson importør i Danmark. 
Idet Herr Grosserer C. Friis-Hansen etablerede sig l. jan. 1918 i Kr.Bernikowsgade 2, København. 

HERR GROSSERER SVEND FRIIS-HANSEN

f. 3.11.1896 Uddannet i Faderens forretning, medejer fra l. januar 1923. Formand for Nimbus forhandlerforeningen i 1936. 
 

HERR GROSSERER EJNAR FRIIS-HANSEN

f. 9.10.1895 Handelsuddannet hos T.M.Werner, Kultorvet,KBH. fra 1909-13 ansat hos L.Raaberg & Co. 1916-18 og herefter ansat som repræsentant i faderens firma, medejer fra l. jan. 1923 
 

FIRMAET BRD.FRIIS HANSEN 

Firmaet flyttede i 1923 til adressen: Ny Østergade 21, KBH. og igen i 1926 til den mangeårige og kendte adresse: Omøgade  5, KBH.
Omkring dette tidspunkt kom afdelingen til på Kystvej 27, Aarhus. 
Firmaet forsøgte sig omkring 1923-24 med salg af ODIN Motorcyklen, men det gik ikke rigtigt.
Fra 1935 hvor valuta problemerne begrænsede importen blev firmaet " Nimbus Hovedforh." men her må "skoene" have været for små. For det blev opgivet kort tid efter. Dog blev der til stadighed importeret meget store partier reservedele helt frem til midten af 1950. 
BRDR.  FRIIS-HANSEN sluttede som importør af Renault sidst i 1970erne hvor firmaet havde hjemsted på Søndre Ringvej i Glostrup.