I anledning af Harley Davidson Klubbens 60 Års Jubilæum den 12.06.90. har vi 
bedt klubbens æresmedlem herr Walter Richter om, at fremkomme med lidt erindringer: 
 


Æresmedlem
Herr Walter Richter




Fra starten af H.D.K. kan jo kun fortælles fra overleveringer fra (farbror) Niels Torp, Steffensen og andre medlemmer fra den tid (1930) som jo forlængst er gået bort og jeg må altså støtte mig på min hukommelse som jo ikke er blevet bedre med årene. 

Starten blev jo en mærkeklub, med tilskud fra Fa.  Brd.  Friis Hansen som var importør og da han var sponsor, med et årligt bidrag til afholdelse af  Juletræ og andre arrangementer og også sammen med en broder deltog i visse løb, var klubben jo faktisk en af de bedste konsoliderede på den tid.  Senere modtog man også folk som kørte andre mærker for, at gøre H.D.K. større, så man kunne lave større arrangementer.  Der blev kørt mange natorienteringsløb, hvor starten gik kl. 20.00 lørdag fra en eller anden kro og hvor man først kom hjem søndag morgen i regn og tåge.  Vi var også på tur til Saxtorpløb i Sverige hvor vi optog en film, som man i dag ikke kan finde.  Vi holdt også "H.D.K. revuen" på "Gimle' i mange år, hvor alt hvad brandvæsenet tillod at komme ind fyldte hele huset op og hvor medlemmerne selv var skuespillere med stor succes. 
Nu var der så blevet krig og så måtte vi klodse cyklerne op i fem år, men det kunne ikke kue vore medlemmer.  Vi fik trampecyklerne frem og holdt vore klubaftener som sædvanlig med Juletræ og stiftelsesfester hvert år, uden hensyn til at vi ikke kunne bruge andet end Sporvogn og tog.  Katten blev slået af tønden på Studenterkilden Jægerhuset og alle traditioner blev holdt vedlige.  Vi mødtes om søndagen på Lyngbyvej og kørte 2 dages pinseture så langt som til Jægerspris, Fredensborg og overnattede på gårde, hvor festudvalget i forvejen havde aftalt med bonden at vi måtte sove i høet.  Vi kørte med bus med 2 heste for, til det danske Shweits med bussen så fuld at vi af og til måtte ud og skubbe bagpå de værste bakker. 

Hos farbror Niels i Hundie havde vi en dejlig lejrplads hvor vi altid var velkomne.  Det var, viste det sig gennem 5 år, virkelig en sund og levedygtig klub.  I Jernbanecafeen i Vanløse holdt vi mange fester og der var stil over det når salen og tilstødende lokaler var fyldt op og tre mands orkester spillede op og fire tjenere på en gang ved signal fra overtjener Franke påbegyndte serveringen, så var der fest i H.D.K.. 

Omsider var krigen forbi og vi var alle forhibbede på, at komme ud at køre men der var mange vanskeligheder inden da, med benzinrationering og mangel på mange reservedele og gummi og tildelingerne var små, et 5 ltr. mærke kostede 10 kr. på den sorte børs, så de lange ture blev det så ikke til i 1945 da kostede benxin 27 øre pr. ltr. i 1940 men var steget til 75 øre i 1945 + prisen for Sortbørsmærket. 

Efter krigen fik vi et fint samarbejde med Helsingborg H.D.K. hvor vi kørte lange ture op i Sverige og omvendt kom svenskerne over og mødte os i Helsingør og de hjalp os med mange ting som vi manglede for de var jo neutrale under krigen og de første til at få alt fra U.S.A.. 

Og så når svenskerne kom, var det vores tur til at vise dem seværdighederne i Nordsjælland. Nu kom der gang i Orienteringsløbene som altid foregik fra oktober til april, hvor det var tåget og regnfuldt, det skulle jo være svært og udfordrende. 

Da H.D.K. så sammen med 9 andre klubber startede Speedway på Gentofte Stadion og man anede duften af R. olie igen, var der stor tilstømning og det kørte godt med så kendte navne som Morian, Axelson, Engstøm, Irvinger og mange flere.  Vi menige medlemmer mødte troligt op når der var løb, som frivillige kontroller. 

Nu er vi nået dertil, at næsten alt var som før krigen og vi kunne igen køre vore ture og småløb Mange af medlemmerne var kommet op i årene, men så fik vi ny formand, nemlig Knud Ousen og fra at være en klub med ca. 60 medlemmer blev vi efterhånden en storklub på 275 stk. men det var ikke holdbart og i løbet af et par år var vi igen det bedste antal i sådan en klub ca. 100 medlemmer. 

I 1965 startede D.V.M. og det viste sig at næsten hele Harley Klubben, også blev medlem af Veteranklubben og det gav os den fordel at H.D.K. kunne bruge Gildhøjgård som klublokale. 

Med venlig hilsen 
Walter Richter.
 
 
 

PS.  I Jubilaumsåret 1955 kørtes vel nok det største og hvert fald det længste løb i H.D.K.'s historie.  Det var lavet af Carl Mortensen og var ca. 650 km. og varede ca 24 timer og havde ca 50-60 deltagere.  M.C. klubberne under D.M.U. stillede velvilligt kontroller ud over hele Sjælland og løbet blev en stor oplevelse for os alle som deltog.